Workshop om FN’s Verdensmål
Workshop om FN’s Verdensmål
Unge frivillige fra Ungdommens Røde Kors tager rundt på skoler og holder gratis workshops med børn og unge om FN’s Verdensmål. Her skal eleverne udvikle deres evner som sociale entreprenører. De lærer om aktivt medborgerskab og ser, at de selv kan handle og gøre noget for deres lokalsamfund og for verden. Vi tager udgangspunkt i deltagernes evner og hverdag, og vi arbejder derfor under mantraet: FRA VERDENSMÅL TIL HVERDAGSMÅL
Børnene og de unge bliver styrket i innovativt mindset og finder troen på, at de selvfølgelig kan være med til at løse udfordringer i deres lokalområde – og i verden. Facilitatorerne vil altid bestræbe sig på at tilpasse forløbet, så det passer til deltagernes faglighed og kendskab til Verdensmålene. Varigheden og formen kan også varieres. Et forløb kan udformes som en workshop på én dag (minimum fire timer) eller spredes over én eller flere uger.
For booking kontakt: verdensmaal@urkmail.dk
