Handelsbetingelser
Ved bestilling af varer på shop.rodekors.dk accepterer du nedenstående aftalevilkår. Udover disse vilkår henvises til dansk retsalmindelige købe- og aftaleretlige regler, herunder reglerne om forbrugerkøb.
Handelsbetingelserne kan løbende blive opdateret, og derfor beder vi dig godkende vores handelsbetingelser, hver gang du handler hos os.
Har du spørgsmål, som ikke belyses af handelsbetingelserne, er du meget velkommen til at kontakte os.
Indhold, der kan skjules
1. Virksomhedsoplysninger
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø
CVR-nr. 20700211
E-mail: ekspedition@rodekors.dk
Telefon: 35 25 92 00
2. Priser og betaling
Priser angives i danske kroner og er inklusive moms. Priserne inkluderer ikke evt. betalings- og fragtgebyrer, som angives separat.
Det er muligt at betale med Dankort, Visa/Dankort, samt Visa, MasterCard og MobilePay. Betalingen trækkes først fra din konto, efter at varen er afsendt.
Røde Kors’ lokalforeninger og ansatte har mulighed for at vælge fakturabetaling, når de bestiller på Frivilligshoppen. Faktura til lokalforeninger fremsendes til foreningens kasserer.
Når du har afgivet din bestilling, modtager du en kvittering for din ordre. Dette er en ordrebekræftelse, og der er indgået en bindende købsaftale, når du modtager denne.
Shop.rodekors.dk benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger, hvilket betyder, at forbindelsen er sikker, og dine informationer er beskyttet mod tredjepart.
3. Levering
Varer bestilt via shop.rodekors.dk leveres kun i Danmark.
Fysiske produkter sendes fra vores lager. Leveringstiden er normalt indenfor 7 hverdage. Der kan i forbindelse med afholdelse af helligdage og ferier forekomme længere leveringstid.
Alle varer leveres med GLS. Fragtpriser oplyses ved bestilling.
Hvis et produkt er udsolgt eller forsinket, vil vi informere dig hurtigst muligt.
4. Fortrydelsesret
Vejledning om fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret på fysiske produkter købt på vores webshop.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du (eller en af dig angiven tredjemand), får varerne i fysisk besiddelse.
For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele Røde Kors din beslutning om at fortryde dit køb i en mail til ekspedition@rodekors.dk. Du kan benytte den vedhæftede standardfortrydelsesformular, men det er ikke obligatorisk.
Følger af fortrydelse
Hvis du udøver din fortrydelsesret, refunderer vi din betaling, herunder leveringsomkostninger, uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der er tidligst.
Returnering
Varer skal returneres til vores lager på nedenstående adresse uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om udøvelsen af din fortrydelsesret.
Røde Kors lagerhal
C/O JD Logistik Hal 1
Jernholmen 54
2650 Hvidovre
Du bedes returnere varen i original emballage og ubrugt stand. Du hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på. Hvis varen er prøvet eller brugt udover, hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion, betragtes den som brugt og af forringet værdi. Det betyder, at du ved fortrydelse af købet vil få en mindre del eller intet af det betalte beløb retur.
Du afholder selv returforsendelsesomkostningerne, medmindre der er tale om en reklamation.
5. Reklamation
I henhold til den danske købelov gives der 2 års reklamationsret på produkter. Reklamationsretten gælder for mangler ved varen, dog ikke fejl eller skader, der skyldes forkert behandling eller betjening af produktet.
Reklamation skal ske inden for rimelig tid efter, at fejlen er opdaget. Kontakt os venligst med en beskrivelse af problemet samt eventuelle billeder af den defekte vare. Vi vil herefter vurdere sagen og finde den bedste løsning, såsom ombytning eller refusion.
6. Behandling af persondata
Røde Kors behandler dine personoplysninger for at opfylde
den kontrakt, vi indgår, når du afgiver en ordre på webshoppen. I vores
persondatapolitik kan du læse mere om hvordan vi behandler dine
oplysninger: https://www.rodekors.dk/saadan-behandler-vi-persondata.
7. Klagemuligheder
Hvis du vil indgive en klage over et produkt købt i vores
webshop, kan du sende en mail til ekspedition@rodekors.dk eller
ringe på 35 25 92 00.
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning sammen, og du
fortsat ønsker at klage, vil du kunne sende en klage til Mæglingsteamet for
Forbrugerklager og Forbrugerklagenævnet. Du kan klage via Klageportalen
for Nævnenes Hus: https://kpo.naevneneshus.dk/.
8. Lov og værneting
Køb af varer på butik.rodekors.dk er undergivet dansk ret. Enhver tvist afgøres af de almindelige danske domstole.
